Det selvejende plejehjem Lions Park i Hillerød har over flere år oparbejdet et underskud, der ved regnskab 2025 stod på 1,8 millioner kr. Samtidig trænger bygningen til renovering: Der er vandskade i taget, og vinduespartier skal skiftes.
Kontakt
borgerservice@hillerod.dk
Plejehjemmet med 30 plejeboliger drives af den selvejende institution Lions Park Frederiksborg, som også har 90 seniorboliger. Kommunen har haft driftsaftale om plejehjemmet i en lang årrække.
Administratoren vurderer, at underskuddet er svært at hente ind igen, og at der ikke er større besparelser at hente på driften, fordi stedet er for lille til stordriftsfordele. Hillerød Kommune og Lions Park arbejder efter en handleplan for at afvikle underskuddet.
Renovering
Hvordan taget og vinduerne skal finansieres, er endnu ikke afklaret. Kommunen er i dialog med Lions Park om den nødvendige renovering.
Beboere i seniorboligerne, der er visiteret til hjemmehjælp, kan i dag vælge Lions Parks egen private hjemmepleje, som kommunen godkendte som leverandør i 2013.