Hillerød Musikskole er en af 15 kommuner udvalgt til det nationale udviklingsprogram MÆRKBAR, støttet af Tuborgfondet. Med det følger 270.000 kr., som skal skabe nye veje ind i musiklivet for unge mellem 16 og 25 år, der i dag står uden for fællesskaber, uddannelse og arbejde. Pengene fordeler sig med 90.000 kr. i hvert af årene 2026, 2027 og 2028, og forløbet kører frem til 2029.
Kontakt
borgerservice@hillerod.dk
Hvad
Musikskolen udmønter pengene gennem projektet Kulturfredag, et nyt musikfællesskab for unge i udsatte positioner. Hver fredag mødes de unge til 4 timer med musik, fælles frokost og jobklub. Her kan de:
- Producere beats
- Synge og spille
- Optage og arbejde med teknik
- Være publikum
Der er ingen krav om forkundskaber. Fordi mange af deltagerne har negative skoleerfaringer, psykiske udfordringer eller lav motivation, tilpasses aktiviteterne den enkelte gennem en special- og neuropædagogisk tilgang. Jobklubben giver samtidig støtte og retning mod uddannelse og arbejdsmarked.
Hvem
Kulturfredag er udviklet i samarbejde mellem:
- Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter, der stiller medarbejdere til at følge de unge tæt
- Kulturhuset Støberihallen, der åbner dørene for kulturaktiviteter, hvor de unge kan deltage som frivillige eller publikum
- Frivilligcenter Hillerød, der understøtter fællesskaber og formidler projektet i civilsamfundet
Projektet ventes at engagere 30-35 unge om året og skal danne grundlag for en mere langsigtet indsats for unge i Hillerød Kommune, også efter at MÆRKBAR-programmet slutter i 2029.