Boligjægere i Hillerød og resten af Nordsjælland har fået markant færre huse at vælge imellem: Ved indgangen til juli var der 1.950 villaer og rækkehuse til salg i landsdelen - et fald på 18 % på et år, viser Boligsidens nye udbudstal.
I Hillerød er der 4 % færre huse til salg.
Billedet er det samme i det meste af landet: Kun 8 af de 98 kommuner har i dag flere huse til salg end for et år siden. På landsplan er der 30.585 villaer og rækkehuse til salg, hvilket er 14 % færre end på samme tidspunkt sidste år.
- Så stort et årligt fald har vi på denne tid af året kun set under coronaperioden. Samtidig bliver mange af de huse, der kommer til salg, også solgt, siger Kasper Fredløv Sonberg, teamleder for data på Boligsiden.
Han peger på, at netop kommunerne omkring København og på det øvrige Sjælland står for nogle af de største fald. Beskæftigelsen er høj, mange kan købe hus, og de huse, der kommer til salg, finder hurtigt en køber.
Størst
Nordsjælland er langtfra "hårdest" ramt: I Østsjælland (Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød) er udbuddet faldet 33 % på et år til 808 huse.Se mere HER.